Hotellet i sig selv er pænt. Personalet er venlige, parkering i garagen nemt og der ligger en Edeka rundt om hjørnet. Når det er sagt, så ligger hotellet på grænsen mellem en beboelseskvarter og området omkring Hauptbahnhof. Til den ene side er alt således dødt, til den anden side noget utrygt. Der er rigtig mange hjemløse og tiggere, og narkotikasalget foregår helt åbenlyst. Man skal omring dette område for at komme ind til det egentlige centrum, som nok er det, de fleste turister kommer for. Jeg ville ikke have lyst til at gå tilbage til hotellet til fods efter mørkets frembrud. Hotellet ligger midt mellem tog S-bahn stationer, hvoraf den ene er Hauptbahnhof. Det tager omkring 10-15 minutter at gå til hver station. Den bedste mulighed for transport til hotellet er bus nr. 12, som stopper lige udenfor.
Hotellet er fint, men jeg ville ikke vælge det igen grundet beliggenhed. Så hellere betale det mere og få noget i Centrum eller Hafen City.